Ideen 

MC-om dagen går i 2011 ind i sin syvende sæson. Ideen bag projektet er, at få så mange af MC Fossilernes medlemmer som muligt ud at køre på hverdage. Vel at mærke hverdage hvor vejret er godt og velegnet til hyggelig MC kørsel. Vi bestemmer altså "næsten" vejret selv, og så har det også den store fordel, at bedsteforældre jobbet, babysitterjobbet, konepasningen, havepasningen osv. osv. kan passes i weekenden uden problemer.

Der er også bedre plads på landevejene, og ved diverse seværdigheder på hverdage, for formålet med turene er ikke mindst, at få en på opleveren. At se og opleve steder og ting, som vi normalt drøner lige forbi på klubbens andre ture.

Efter en lille times kørsel, startende fra "et praktisk mødested" afhængig af turen, indleder vi som regel dagen med en tår kaffe i det fri for så senere, at indtage frokosten med udsigt til en seværdighed. Ja, vi kunne også finde på at tage en dukkert for slet ikke at tale om en gåtur i de medbragte travesko for, at opleve endnu mere og trænge ind bag landevejenes støjende facader, hvor vi så filosoferer, og fortæller dårlige vittigheder. Helt igennem råhygge, og selv om det tangerer mandehørm af første karat, så er pigerne særdeles velkomne. Vi lover ikke at dæmpe stemningen, men vi lover, at opføre os pænt og nydeligt. Sådan!


Ring 4085 6143 eller send helst en mail til
mail@permoller.com, og meld dig til den liste af interesserede som, når der er udsigt til godt vejr, modtager meddelelse om, at "Nu kører vi!". Se også "Vi kører" på Bloggen. Samme sted kan du også Kommentere og læse om andre nyheder op Oplevelser med MC-om dagen. Det er helt uforpligtende, og man formelder sig ikke til de enkelte ture. Man møder bare op når man har lyst.
En række ture med forskellige mål annonceres i god tid før hver sæson, og hvorhen vi kører den pågældende dag/dage vil blive annonceret under punktet "Vi kører".
Undertegnende er, efter eget og gruppens valg, "The big boss". Underforstået, at han "næsten" bestemmer alt, dog med mulighed for indsigelser eller forslag som så nøje afvejes og "måske" godkendes. Demokratiet længe leve!

Meld dig nu og her. Så er du med i gruppen, og vi lover dig kammeratskab og oplevelser ud over alle grænser. Vi ses!

Fossile hilsner
Per, MC-om dagen